MENNESKESYN

Menneskesyn

Vores proceskonsulenter - hos os kaldet procesmanagere - arbejder under stor frihed med klart definerede egne værdier, som matcher vores værdier. Vi har en stor gensidig kollegial respekt på trods af, at vi alle er markante personligheder med egne meninger og frygtløse over for konfrontationer. Hverdagen byder på rummelighed, god dialog og plads til konstruktiv uenighed. 

Vi opererer ikke med et fastlåst koncept. Det giver os mulighederne for bedre at kunne tilpasse arbejdet til den enkelte kandidat, kunde og situation. Man skal da ikke nødvendigvis starte ved A og slutte ved Z, hvis der ikke er behov for det. 

Vores indsats tager sit udgangspunkt i den konkrete situation. Vi aktiverer kun de parametre, der er behov for. Standardløsninger er for standardmennesker - og dem har vi endnu ikke mødt. Denne indstilling kræver faglighed, modenhed og viden af teamets medlemmer. Vores procesmanagere er modne mennesker med solid ledelseserfaring. Vores erhvervspsykoterapeuter har både uddannelse og erfaring til at kunne gå tæt og varsomt på mennesker. Derudover har vi alle den bonus med i rygsækken, at vi har frihed til at opfinde noget undervejs, hvis det fremmer processen og nytænkningen.

Vores procesmanagere  er derfor i stand til at tage ansvaret for at lede processen med at tune dig og dine ledere til at blive endnu bedre ledere.