REFERENCER
Vi viser kun vores kunder, hvis de har givet samtykke.
Vores forløb med LunnPlus har betydet at vi har fået ledergruppe, der har forståelse for hinandens styrker og udfordringer, og som dermed arbejder bedre sammen. Vi har lavet et fælles lederkodeks med retningslinjer, som vi alle efterlever.
Vi har fået værktøjer til at tage den nye måde at lede på med ind i fremtiden. Samtidigt har vi arbejdet med vores strategi. Vi blevet væsentligt skarpere på vores retning, på hvad hver afdeling kan byde ind med, og vi oplever nu, at alle arbejder sammen om at nå målet.
CEO Charlotte Thomsen, maj 2021
Super godt at få gentaget og repeteret god ledelsesadfærd – hvordan reagerer man korrekt som leder, når der opstår gnidninger i organisationen. Meget konstruktivt at vores ledergruppe nu har en ”fælles opfattelse” af god ledelsesadfærd i virksomheden.
Vi har i forløbet som ledergruppe fået øget opmærksomhed på specialist rollen versus lederrollen – hvordan tackler man dette i dagligdagen.
Brug af rollespil og dialog i forløbet gav anledning til gode drøftelser og refleksioner i gruppen – dette kan varmt anbefales.
Adm. direktør Søren Sonne, Dansk Wilton, 2019
Skisport.dk har gennem implementeringen af LederKodeks fået en mærkbar styrket virksomhed/organisation. Rollerne er tydelige, der er færre bolde der lander mellem to stole og ikke mindst opsat klare rammer for hvor, hvornår og hvordan man går til andre i organisationen med sine udfordringer.
Ledelsesmæssigt har det personligt frigivet ressourcer hos mig, ressourcer som nu kan bruges på, at hjælpe og støtte mine lederkollegaer.
Jeg kan varmt anbefale LederKodeks.
Indehaver Rasmus Skov, Skisport.dk, 2019
Skoleledelse i dag er både vigtig og krævende.
Som leder for Danmarks største privatskole var jeg på jagt efter noget, som kunne samle vores ledergruppe i et endnu stærkere operationelt lederfællesskab.
Vi engagerede Torben Lunn til at implementere et lederkodeks for Randers Realskole, og han løste opgaven til vores fulde tilfredshed.
Resultatet: Et team af ledere, som tænker og handler synkront. Et team, som træder i karakter - og som ved, hvad der kræves af dem både i forhold til have store ansvarsområder og -opgaver.
Som bonus medførte vores arbejde med lederkodeks, at vi har fået bedre tid til og opmærksomhed rettet imod at inspirere, følge op på og støtte vores mange gode medarbejdere.
Jeg kan på det varmeste anbefale processen Interaktiv LederPlatform, som Torben Lunn førte os igennem med ildhu og engagement. Vi har nu et ledelsesafsæt for Randers Realskole, som gør os godt rustet til fremtidens udfordringer.
Skoleleder Hans Myhrmann, Randers Realskole, 2017
Som relativ ny ledelsesgruppe er vi gennem kurset med LunnPlus blevet afgørende afstemte i vores opfattelse af vores ledelsesroller og vores individuelle ansvar. De løbende refleksioner og de casebaserede øvelser på kurset har givet os et vigtigt fælles sprog og en gensidig forståelse der smidiggør vores ledelsesbeslutninger og vejen dertil.
Rektor Mads Fjendsbo, Viborg Gymnasium & HF, 2017