INSPIRATIONEN BAG LEDERKODEKS
Introduktion til - George Kenning - og hans ledelsesfilosofi
George Kenning
George Kenning (1914-88) var en amerikansk ledelsesfilosof, som opbyggede sine erfaringer og filosofi i løbet af et langt arbejdsliv med titler som fabriksarbejder, fagforeningsleder og senere topleder. Hans erfaring dannede basis for hans anden lange karriere som management-konsulent, hvor hans referenceliste bl.a. kom til at inkludere Norcem, Elkem, NEBB, Storebrand, Aker Group, NPC og Rockwool. Hans principper benyttes fortsat i en lang række virksomheder.
På trods af, at han arbejdede som konsulent i 30 år i de fleste dele af den vestlige verden, skrev han praktisk taget ikke noget, når man ser bort fra nogle "teser", som vi har samlet i et arbejdsdokument, der kaldes "ILPprogrammet". Disse principper beskriver en næsten perfekt leder, og de er skrevet for ledere uanset deres niveau i organisationen.
George Kennings 14 lederegenskaber
Ifølge George Kenning er der 14 lederegenskaber, der definerer en leder, og Kenning selv knytter denne kommentar til de 14 punkter:
"Sandsynligvis er der ingen, der besidder alle disse kvaliteter. Imidlertid er der nogle mennesker, der har flere af dem og i højere grad end andre. De nødvendige kvaliteter for at være en leder er måske medfødte, men de kan udvikles yderligere af de omgivelser, der skabes for ham. Hvis vi gør os klart, at ledelse i virkeligheden er en selvstændig profession, og på samme tid har en idé om de kvalifikationer, en leder bør have, er det måske muligt at hæve niveauet både hos lederen og specialisten. Mange kompetente specialister er blevet tabt, fordi de blev udnævnt som ledere!"